DET GÆLDER OM AT BALANCERE

Savner du et liv i bedre balance.

Kropsterapi kan blive en del af vejen dertil.

Kropsterapi har fokus på både krop og psyke, og i fællesskab kan vi hjælpes ad, så du genfinder dig selv og genvinder balancen. 


Kropsterapi - hvad er det?


Larmer din krop? Mærker du uforklarlig eller tilbagevendende smerte, en konstant følelse af uro, nedsat funktion i en del af kroppen uden umiddelbar grund, manglende overskud, påvirket søvn eller andre længerevarende symptomer? Så kan kropsterapi måske være løsningen for dig.


I kropsterapien, arbejder vi ud fra en tilgang om, at der er sammenhæng mellem krop og psyke, mellem vores fysiske velvære og vores psykiske velbefindende. Og sammenhængen går begge veje. Bøvler vi med noget på den mentale bane, så kan det sætte sig i vores krop, og har vi smerter og ubehag i kroppen, så kan det påvirke vores følelser og humør.


Jeg arbejder som udgangspunkt med kroppen, og min erfaring er, at man ved at løsne spændinger, arbejde med vejrtrækning og generel afspænding kan være med til at afhjælpe både fysiske smerter og ømhed, og skabe større indre balance.


Kropsterapi handler om at arbejde med både krop og psyke. Når jeg arbejder med kroppen, er jeg inspireret af blandt andet zoneterapi, dybdegående massage og akupressur, og når jeg arbejder med psyken er det med redskaber og samtaleteknikker hentet fra blandt andet det psykoterapeutiske univers. Men vigtigst af alt er, at jeg som kropsterapeut har fokus på sammenhængen mellem krop og psyke.


Min personlige tilgang til feltet er, at kropsterapibehandlinger ikke skal være præget af alt for højtideligt og andægtig stemning. Kropsterapi virker, men er ikke en religion, så jeg bestræber mig på at krydre greb og teknikker med nærvær i afslappet atmosfære. Og når alt kommer til alt, er det dig, dine behov og dine grænser, der er i fokus.

.